En usynlig dræber

Grundstoffet radon, som årligt skønnes at koste 300 danskere livet, er en radioaktiv gas, der ikke kan ses med det blotte øje. Du kan heller ikke lugte eller smage den.

Gassen er henfald fra nedbrydningen af det, ligeledes, radioaktive grundstof radium. Radon, der har atomnummer 86 og symbolet Rn i det periodiske system, udstråler alfapartikler og skaber samtidig forskellige radioaktive biprodukter, der kaldes for radondøtre.

Radon og radondøtre findes, i større eller mindre mængder, næsten overalt. I jorden, vandet og luften samt byggematerialer. Særligt områder, hvor jorden eller klippegrunden indeholder større mængder uran (som også er naturligt forekommende de fleste steder).

I områder, hvor der er radon, har det nemt ved at trænge i vores bygninger og blande sig med den luft, vi indånder. Her vil de farlige radondøtre samle sig i dårligt ventilerede områder. Ligeledes kan skadelige mængder radon og radondøtre samle sig i tillukkede områder som kældre og krybekældre.

Forøger risiko for lungekræft

” open=”no” style=”default” icon=”plus” anchor=”” class=””] Biologisk set er radon i sig selv helt ufarligt, da det er en kemisk inaktiv luftart. Det er radondøtrene til gengæld ikke. For ved indånding af radonholdig luft, afsættes radondøtrene nemlig i vores lungevæv. Hvis radon indtages gennem vores mad eller vand, afsættes de skadelige, radioaktive stoffer i mave-tarm systemet.

At radondøtre, ved indånding, optages i lungevævet betyder, at risikoen for lungekræft forøges. At der er en sammenhæng mellem koncentrationen af radondøtre i luften og risikoen for lungekræft, blev første gang konstateret i forbindelse med en undersøgelse af dødelige lungekræft-tilfælde hos personer, der arbejdede i uranminer og andre steder med høje koncentrationer af radondøtre.
[/spoiler] [spoiler title=”

Mikroskopiske partikler

” open=”no” style=”default” icon=”plus” anchor=”” class=””] Radondøtre er mikroskopiske partikler, der for flertallets vedkommende binder sig til de ligeledes meget små støvpartikler i luften, vi indånder. Når radondøtrene, uanset om de er bundet til støvpartikler eller ej, bliver indåndet, afsættes de i lungerne.

I lungerne vil de radioaktive radondøtre udstråle alfapartikler, der så bliver absorberet i lungevævet. Det er dog kun det yderste lag lungevæv, der bliver beskadiget, da alfapartikler ikke kan trænge mere end en brøkdel af en millimeter i vævet.

Rygning øger selvfølgelig også risikoen for lungekræft. Og rygere, der udsættes for radon, har en endnu større risiko for at udvikle lungekræft.
[/spoiler] [/accordion]