Om radon

Radon er en radioaktiv gas, der hverken kan ses, lugtes eller smagesRadon er en radioaktiv gas, der hverken kan ses, lugtes eller smages. Grundstoffet skønnes årligt at koste 300 danskere livet.

Det radioaktive grundstof radon, der har atomnummer 86 og symbolet Rn i det periodiske system, er henfald fra nedbrydningen af et andet grundstof, radium, der ligledes er radioaktivt. Radon udstråler alfapartikler og skaber samtidig forskellige radioaktive biprodukter, de såkaldte radondøtre.

Radon og radondøtre findes naturligt, i forskellige mængder, i jorden, vandet og luften samt byggematerialer. Særligt områder, hvor jorden eller klippegrunden indeholder større mængder uran (som de fleste steder også er naturligt forekommende).

I områder med radon kan gassen nemt trænge ind i bygninger og blande sig med den luft, vi indånder. De farlige radondøtre vil samle sig i dårligt ventilerede områder, ligesom skadelige mængder radon og radondøtre kan samle sig i tillukkede områder, f.eks. kældre og krybekældre.

Klippegrund giver højt radonniveau

Der er store forskelle på radonniveauet i den danske undergrund, da det således varierer fra egn til egn, og tilmed kan svinge fra grund til grund. Der er dog stor sandsynlighed for et højt radonniveau, hvis der er klipper eller moræneler under grunden.

Det betyder, at der på hele Sjælland og i det meste af Jylland kan være høje forekomster af radon. Og på f.eks. Bornholm og i Ringsted-området er der særligt høje radonniveauer.

Det vurderes, at 350.000 boliger i Danmark har et forhøjet radonniveau. Set som helhed er gennemsnitsværdien for danske boliger dog på omkring 59 Bq/m3 og dermed under den anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m3.

Grænseværdi for radon
Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen at radonniveauet i boliger ikke måtte overstige 200 Bq/m3. I dag anbefaler både Sundhedsstyrelsen og WHO, at radonniveauet i boliger ikke bør overstige 100 Bq/m3.

Det skyldes bl.a. en undersøgelse fra 2009 (“Anbefalinger om radon i boliger i de nordiske lande”), der har vist at flertallet af personer med kræft, der kan tilskrives radon, har boet i en bolig med en radonværdi på mellem 100 og 200 Bq/m3.

Reelt helbredsmæssigt problem

Hvis man indånder radonholdig luft, afsættes der skadelige, radioaktive partikler i lungevævet, hvilket øger risikoen for lungekræft. Hvis radon indtages gennem via mad eller vand, afsættes de skadelige stoffer i mave-tarm systemet.

Sammenhængen mellem koncentrationen af radon i luften og risikoen for lungekræft blev første gang konstateret i forbindelse med en undersøgelse af dødelige lungekræft-tilfælde hos personer, der arbejdede i uranminer og andre steder med høje koncentrationer af radon.

Rygning øger også risikoen for lungekræft. Rygere, der udsættes for radon, har således en endnu større risiko for at udvikle lungekræft.

Hvert år kan 300 dødsfald henføres til radon, der kan sættes i forbindelse med flere forskellige kræftsygdomme med lungekræft som den hyppigste. Radon er med andre ord et reelt helbredsmæssigt problem.

Desuden har Kræftens Bekæmpelse påvist, at høje niveauer af radon i en bolig giver en øget risiko for akut lymfatisk leukæmi blandt børn. Hvert år får 35-40 børn diagnosen leukæmi, hvor omkring en tiendedel kan tilskrives radon.