Passiv måling

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man anvender lukkede dosimetre til at måle mængden af radonPassive radon-måleenheder, såkaldte dosimetre, findes i flere udgaver. F.eks. åbne og lukkede, og baseret på sporplast eller kulstoffiltre.

Det er enkelt, billigt og effektivt at måle mængden af radon med et dosimeter. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at man anvender lukkede dosimetre, hvor de sporplast-baserede er de mest udbredte, til radon-målinger.

Denne type dosimeter indeholder et særligt stykke plast, sporplasten, hvor de radioaktive partikler i radon kan efterlade sig spor på filmen. Ved at lade sporplasten blive udsat for partikler over en periode (typisk mindst to måneder eller mere), kan en efterfølgende analyse afgøre, hvor stor en mængde radon, der var på målestedet.

Det er også muligt, at benytte et dosimeter til måling af radon over et kortere tidsrum (dog mindst 10 dage). Her vil nøjagtigheden af målingen til gengæld ikke være helt så høj, da der er store daglige udsving i radon-niveauet. Men målingen vil stadig kunne give en indikation af mængden af radon på målestedet.

Radon-målinger med dosimeter skal foretages på den rigtige måde, så man får det mest korrekte billede af radon-niveauet. Derfor bør man altid måle med mindst to dosimetre, der er placeret på forskellige målesteder. Hvilket vil sige forskellige rum i en bolig.

Her skal det ene rum være et soveværelse. Det andet skal være et rum, hvor boligens beboere ofte opholder sig. F.eks. en stue.

Desuden skal der måles med mindst ét dosimeter på hver etage, hvis der er flere etager i boligen. Indrettede rum i kældre, f.eks. soveværelser eller gildestue, skal altid måles. Der skal til gengæld ikke måles i vådrum.

For at få det bedste og mest retvisende måleresultat med et dosimeter, kræver det, at det placeres korrekt på målestedet. Det ideelle er, at dosimetret placeres midt i lokalet, men mindst 25 cm fra væg, gulv og luft, og mindst 1,5 meter fra nærmeste varmekilde, vindue, yderdør og ventilationsåbning.

Køb dosimetre her